Smakkejollen MAGDA

Magda er bygget i 1907 af Laurits Svendsen på Snekkersten Bådværft til fisker Hans Olsen I Humlebæk. Jollen er blevet brugt til bundgarnsfiskeri, smågarns- og rusefiskeri efter fladfisk, torsk, makrel og ål.

Jollen har været med i et pionerarbejde, der gik ud på at udbrede interessen for denne fartøjstype og at redde flest mulige af de smukke gamle joller fra at gå til grunde.

Ballasten i Magda består af fire 40 kg. Lempejern, det vil sige flytbare ballastjern med strop. De stammer fra et fartøj Clarence, der forliste ved Humlebæk i 1700-tallet. Navnet kan stadig læses i jernene.

I 2019 kom Magda på Værft i Hundested hos Lars Meinild og fik skiftet begge stævne, og mange meter bor. Den proppede dam og klyverbom, blev fjernet, da den ikke var bygget med disse. Istandsættelsen kom i stand ved hjælp af fondsmidler.

Kilder: Vinden Vor af Kaj Lund, bind 2, side 97. Her findes flere sider om Magda

YouTube: Op lille Magda fra 2016 Lille film om jolleoptagning og Magda

YouTube: Sprydstagen fra 2019 En film om Øresundssmakkerne i anledning af 50 års jubilæet for FtSF

I 2015 medvirkede Magda i filmen ”Den danske pige” med optagelser i Nyhavn.

Magda har både fartøjsbog over alle ejere siden 1907 og originalt sejlbrev med tilladelse til fiskeri under krigen med nr. 432. Det har ikke kunne godtgøres om Magda sejlede jøder til Sverige.

Magda har sin egen sang fra 100 års fødselsdagen d. 7/7 2007, skrevet af Grethe Brask.

Ejerne har været følgende:

  • Hans Olsen I Humlebæk, 1907
  • George Larsen, Bundgarnsfisker i firmaet ”Råboerne”
  • Tonny Larsen, fisker
  • Frederik Frederiksen i Humlebæk, (Claus Hjort Frederiksens farfar).
  • Michael Kiersgaard, Erik Conrad og Ulrik Ricke, Sletten 1968 Tre unge flippere, der var initiativtager til FtSF og TS.
  • I 1975 blev Magda omrigget af Mike Barkholt, som gav jollen en halv meter højere mast og flyttede den 10 cm. agterover.
  • Niels Jørgen Pedersen, og hans 2 brødre 1978 Sletten.
  • Mette Brask, 2005 til i dag. Hjemmehørende i Snekkersten Havn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *