Helsingør er den eneste større danske by, der siden sin grundlæggelse udelukkende har levet af havet og ikke af sit opland. Med sin unikke placering for foden af Kronborg og ved indsejlingen til Østersøen rummer byen fortællinger om hele den danske, maritime kulturarv – og en stor del af den udenlandske.

Takket være lokale ildsjæle, tilskud fra private fonde og et stærkt samarbejde mellem Helsingør Kommune, Helsingør Havne og M/S Museet for Søfart er det lykkedes at etablere et levende maritimt miljø med smukke og bevaringsværdige skibe i havnen, et arbejdende værksted i den gamle værftshal Hal 16 og maritime aktiviteter året rundt. Søfarten er en vigtig del af Danmarkshistorien og har været essentiel for opbygningen af vores samfund. Ved at bevare, fremvise og sejle med de gamle skibe får vi den maritime kulturarv direkte ind under huden! Flere af skibene kan påmønstres enten som betalende eller frivillige gaster. Læs mere under hvert skib.

Denne udvikling vil fortsætte, så både de mange danske og internationale turister, der besøger byen, og Helsingørs egne borgere, kan komme tæt på søfartens liv og dets fortællinger overalt i havnen og byen.

Velkommen om bord!

TS Frihavn i Helsingør!

Fartøjer som er medlem af Træskibs Sammenslutningen kan ligge gratis i 2 døgn i Historisk Havn Helsingør.
Flere oplysninger på TS-Skib/frihavne/Helsingør.

Træskibsfrihavn i Helsingør

Ønsker du med ejet skib at ligge fast i Historisk Havn Helsingør, kan du ansøge om en helårsfriplads hvert år i januar måned.

FYRSKIB NR. XVII

blev bygget i Odense i 1895. Efter 24 år i det nordlige Øresund hvor det lå ved Lappegrunden, kom det en længere tur på værft hvor det bl.a. fik indlagt motor. Herefter fandt FYRSKIB NR XVII en ny station ved Gedser Rev, hvor det med enkelte afbrydelser lå indtil 1972. Et frivilligt laug af gæve søfolk vedligeholder fyrskibet her i Helsingør. Læs meget mere på mfs.dk/fyrskibet

FYRSKIB NR. XVII

Efter 42 år i Nyhavn er FYRSKIB NR XVII ‘GEDSER REV’ i maj 2018 blevet bugseret til Helsingør.

Engang var det signalflag fra Kronborg, der sendte beskeder til fyrskibet fra land. Fyrskibet fra 1895 advarede skibe om den farlige Lappegrund lidt nord for Helsingør.

Skibet lå på en udsat post, og hvis det ikke var vinterens is, der truede skibet, så gjorde de mange påsejlinger det. På arkivet fortæller de gamle dokumenter om det ene skib efter det andet, der kolliderede med fyrskibet – en engelsk skonnert, en dansk jagt, en svensk galease, en bark fra Ålandsøerne, et dampskib fra Esbjerg og mange flere.

Efter 24 år i det nordlige Øresund og en længere tur på værft fandt FYRSKIB NR XVII en ny station ved Gedser Rev, hvor det med enkelte afbrydelser lå til 1972.

Samtidig med at skibet advarede skibsfarten om revet, holdt det øje med vejr, vind, vand og dyreliv. Under den kolde krig spillede skibet en vigtig rolle i at overvåge Østblokkens søfart og tage imod flygtninge fra DDR, der ville til Vesten.

Siden 1970’erne har FYRSKIB NR XVII været museumsskib, og nu er det kommet til Danmarks søfartsmuseum i Helsingør. Med en historie der inkluderer Odense, Helsingør, Gedser, Kalundborg, København, Fåborg og Gilleleje egner skibet sig godt til at fortælle om, hvordan staten passede på den dyrebare skibsfart i fortiden.

Fyrskibet er et vidnesbyrd om, at der nu opstår en historisk havn omkring M/S Museet for Søfart i samarbejde med Helsingør Kommune, Helsingør Havn, og Hal 16.

Besøg FYRSKIB NR. XVII

  • Fyrskibet er åbent for besøg mandag fra kl. 10
  • I tillæg kan man komme og se skibet, og endda give en hånd med vedligeholdet, mandage fra kl. 10 til ca. kl 14
  • Det er gratis, og kræver ingen forhåndsbooking
  • Rundvisningen starter foran fyrskibet. Du bliver vist rundt af en frivillig med stor viden og kendskab til de mange historier der gemmer sig i de gamle skibsplanker, og ikke mindst i datidens kommunikationsteknologi, som stadig findes om bord

Laug for FYRSKIB NR. XVII

Et gammelt træskib fra 1895 som FYRSKIB NR. XVII holder ikke sig selv ved lige. Det kræver store mængder tid og håndværksmæssig erfaring at holde skibet i god stand.
 
Til det formål er der oprettet et frivilligt laug af energiske folk, især ældre værftsarbejdere, elektrikere, maskinmestre, tømrere, skolelærere og diverse andre professioner, som arbejder på skibet. Især mandag er store arbejdsdag på fyrskibet, men der er også aktiviteter mange andre dage på ugen.
 
Bliv frivillig!
Kunne du tænke dig at blive involveret som frivillig i lauget for FYRSKIB NR. XVII? Så hold dig endelig ikke tilbage fra at melde dig ind i lauget! Man kan både være med til at vedligeholde skibet, og til at omvise på det. Du er velkommen til at dukke op om mandagen, eller skrive direkte til fyrskib@mfs.dk for mere information eller indmeldelse.
 
Organisationen omkring FYRSKIB NR XVII
 
FYRSKIB NR XVII er ejet af staten via Nationalmuseet, og lånt ud til Helsingør Kommune, der har overtaget rederansvaret for skibet.
 
Fyrskibet indgår nu i et gensidigt samarbejde mellem Helsingør Kommune, M/S Museet for Søfart, Helsingør Havne, Maritimt Værksted Hal 16 og Laug for FYRSKIB XVII. Dette samarbejde er faciliteret gennem Foreningen for FYRSKIB NR XVII, der står for driften og vedligeholdelsen, mens formidlingen af skibet udføres i samarbejde mellem M/S Museet for Søfart og Laug for FYRSKIB XVII.

Fra fyrskibet d. 16. August 2023

Mike og hans gruppe er ved at færdiggøre den nye radiomast til fyrskibet.

ZAR

er en tremastet topsejlsskonnert sejler fra 2019 charterture ud for Helsingør Havn. I dag er det skipper Morten Elmboe som sejler skibet. Du kan læse meget mere om skibet samt booke det til charterture på mszar.dk

ANNA ELISE

er en tomastet hajkutter, som vedligeholdes og sejles af frivillige omkring Bådforeningen af 12. april 1978. ANNA ELISE er p.t. på værft i Rødby Havn. Foreningen er åben for nye medlemmer, ønsker du at blive en del af ANNA ELISE kan du læse mere på deres hjemmeside www.anna-elise.dk

BELINA

er doneret til Foreningen Hal 16 af Jytte og Peter McNair, og er Hal 16s eneste fællesbåd. Derfor er det også vores kæreste eje, en båd som der nu er etableret et sejlerlaug omkring, og som vil sejle de fleste tirsdage gennem sejlsæsonen og på togter til over sommeren. Skriv til bestyrelsen.hal16@gmail.com hvis du ønsker at blive en del af lauget. Læs mere på mfs.dk/belina

S/S BJØRN

er bygget i 1908 som kombineret slæbebåd og isbryder, og tjente i Randers indtil 1981. Her overtog Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse, Dansk Veteranskibsklub, S/S BJØRN for 72 kr., én krone for hvert aktivt år, under forudsætning af, at skibet blev restaureret.
 
I dag sejler BJØRN charterturer i Øresund og omegn.
Læs mere og bestil en sejltur på www.ss-bjoern.dk

TRE VENNER

er en fiskekvase bygget på Læse i 1902. I dag er den ejet af Michael Bertelsen og pryder Dok 2 i havnen når ikke den er ude at sejle. Se mere på: mfs.dk/tre-venner

TRE VENNER- historien om en fiskekvase fra Læsø

På Læsø i slutningen af 1800-tallet var hummerfiskeriet rigtig godt i Kattegat, og på Læsø var der særdeles gode muligheder for gode fangster, der hvor den flade sandbund øst for Læsø skråner ned mod det dybere vand over mod Sverige.

Når hummertejnerne blev hentet ind igen om morgenen fulde af hummere, gjaldt det om at komme hurtigst muligt til fiskeauktionerne i Frederikshavn, hvor fangsten blev landet for at få de bedste priser.

Der var derfor brug for gode og velsejlende fiskeskibe, og den senere så anerkendte skibsbygger, Jens Otto Dolmer havde da også etableret sit skibsbyggeri i Vesterø på øens nordlige side. Se historien om J.O.Dolmer på www.lottebrinch.dk

Med de gode tider kom også nye initiativer. Der var på Læsø tre lokale fiskere, der derfor besluttede sig for at lade et nyt fiskefartøj bygge på Dolmer’s Værft i Vesterø. Den 7. april 1902 kunne Jens Otto Dolmer overdrage en nybygning til de tre lokale fiskere, der navngav fiskekvasen TreVenner.

TreVenner blev bygget som kravel af lærk på eg og opfyldte bestemt ambitionen om en hurtigt og velsejlende sejlførende fiskekvase. Jens Otto Dolmer blev sågar kendt udenfor landets grænser for sin dygtighed udi skibsbygning. På hjemmesiden for et af TreVenner’s søsterskibe, “Lotte Brinch”, som er en af J.O.Dolmer’s andre nybygninger, kan man læse, hvorledes der var forespørgsel på hans skibe helt fra Holland, ligesom der på denne hjemmeside også findes yderligere dokumentation for historien bag denne skibstype, samt optegnelse over en del af de tilbageværende øvrige “Dolmer-kuttere”.

Desværre holdt venskabet ikke længe mellem de tre lokale fiskere, og TreVenner blev derfor allerede i 1904 solgt, og det oprindelige navn blev ændret til “Betty”. Hvad årsagen til bruddet mellem de tre venner; Jørgen Dam Larsen, Søren Gaarn Sørensen og Peter Marius Skou egentlig var, vides ikke, men d. 30. marts 1904 bliver TreVenner solgt til de to sømænd; Karl Bjørn Petersen og Jens Laurids Jensen.

Som det fremgår af optegnelsen, som stammer fra Fiskerimuseet i Vesterø, blev TreVenner solgt til to lokale sømænd, hvoraf Jens Laurids Jensen bliver eneejer i 1912

I begyndelsen af 1900-tallet sker der en voldsom udvikling i marine teknologien, og der begyndte at komme motorer i skibene, og de gamle sejlførende fiskefartøjer bliver gradvist rigget ned til fordel for den moderne teknologi.

På et tidspunkt i starten af 1900-tallet ser det ud til, at Betty har fået ilagt en 4 HK motor fra Frederikshavn Jernstøberi.

Jens Laurids Jensen bliver i 1912 eneejer af Betty og han fisker fra skibet til hans død i 1947, hvorefter hans enke, Kirstine P. Jensen sælger Betty til fisker Kristoffer Jensen, ligeledes på Læsø. Kristoffer Jensen fortsætter med fiskeriet, indtil han d. 29. juni 1961 sælger Betty videre til en anden lokal fisker, nemlig Otto Thorsen, som fortsætter med at bruge Betty til fiskeri. Det er Otto Thorsen, som i 1978 får installeret den nuværende BUKH 2G105 motor i skibet, og som var det der tiltrak Niels Harborg’s opmærksomhed, da han så en lille salgsannonce, som Otto havde indrykket.

I 1983 ser skibstømrer en annonce, hvor der sælges en lille fiskebåd med en kun 5 år gammel BUKH motor for kr. 25.000,-. Niels Harborg beslutter sig for at købe båden primært for at anskaffe sig motoren, og d. 1.oktober 1983 overtager Niels Harborg Betty, og det er herfra forvandlingen tilbage til det oprindelige sejlførende skib “TreVenner” tager sin begyndelse.

Meget tidligt bliver Betty registreret FN 37 og sejler i mange år som fiskekutter kun forsynet med en lille mast med støttesejl og et lille styrehus, da motoren i skibet havde overtaget sejlenes funktion.

FN 37 Betty bliver sejlet til Bork Havn i Ringkøbing Fjord, hvorfra det var planen at motoren skulle udtages, og båden herefter skulle sælges videre med en anden brugt motor.

Niels Harborg synes imidlertid at båden har nogle smukke linier, og Niels beslutter sig for at finde ud af, hvilket skib, der er tale om. Han finder frem til, at der er tale om en Dolmer-kutter fra Læsø, og efter at have skaffet sig kopier af de originale byggetegninger fra museet på Læsø, beslutter Niels sig for at restaurere skibet tilbage til sin oprindelige skikkelse. Dog udført på en sådan måde, at det kan benyttes som et fartøj til familie-sejlads. Niels får fragtet TreVenner ud til hans hus ved Vejers Strand, og her påbegynder han restaurerings-arbejdet mellem klitterne langt fra beddingsplads og havn.

 

Alt hvad der ikke var nagelfast blev revet ud, således at restaureringen blev så sund som muligt, og skibet kan fremstå, som det tog sig ud på Dolmer’s bedding på læsø dengang i 1902. Det betød, at det eneste der blev tilbage var køl, spanter og de nederste bordplanker, som saltvandet gennem årene havde konserveret.

Efterhånden som restaurerings-arbejdet skred frem på skibsbyggepladsen i klitterne ved Vejers Strand, blev den gamle fiske-kvase genskabt, og kunne til sidst løftes på en blokvogn og fragtes til havnen, hvor den blev søsat og fik sit oprindelige navn TreVenner tilbage.

Niels Harborg og hans familie flyttede senere til Fur, hvor Niels etablerede sig med sit eget “Fur skibs- og både-byggeri”. Efter en tid viste det sig, at en del af den ballastaf blybarrer, som var ilagt skibet ikke var rene blybarrer, men blot jernklodser indstøbt i bly. Det medførte at skibet på et tidspunkt sprang læk, som følge af af jernets udvidelse ved korrosion, og det deraf følgende pres på de nederste bordplanker. I sidste øjeblik blev skibet sat på bedding, og de tilbageværende nederste bordplanker blev udskiftet og ny ballast ilagt. Denne gang inspiceret for den “ægte vare”.

Efter denne store omgang endte hele skroget med stort set at være blevet fornyet. Niels Harborg og hans familie solgte i 1992 TreVenner til Bjarne Christensen og hans to børn. Bjarne Christensen var lokal kommune-ingeniør og boede på nordsiden af Salling med udsigt til Fur, så TreVenner forblev i Fur Havn på Niels Harborgs beddings-plads.

Bjarne Christensen’s datter, Lene blev uddannet skibstømrer, og hun fortsatte sammen med sin bror og far restaurerings-arbejdet, som Niels Harborg havde påbegyndt, så skibet fortsat kunne fremstå så originalt som muligt. Lene Christensen overtalte senere hendes far og bror til, at et opbygget cockpit skulle sløjfes, og der istedet skulle lægges et lærketræsdæk og skabes god dæksplads, som der havde været oprindeligt.

I de godt ti år, som familien Christensen havde TreVenner, blev skibet brugt som familieskib, ligesom det lokale ungdoms-arbejde også nød godt af, at Lene og hendes bror, Jakob havde et solidt skib med god plads på dækket.

Sammenligner man TreVenner på billeder fra dengang og nu, må der tilfalde Niels Harborg og familien Christensen den ros, at resultatet af deres restaurerings-arbejde har opfyldt målet, om at genskabe TreVenner, som det tog sig ud, da skibet blev sat af beddingen på Dolmers Værft i Vesterø i 1902.

Ole og Anne Buus købte TreVenner af familien Christensen i 2001 på Fur. De har videreført den linie, som Niels Harborg og familien Christensen har startet, og det har været deres mål at bevare TreVenner så autentisk som muligt, dog således at skibet kan anvendes i den tid, vi lever i. Det betyder, at der vil være materialer, som bundmalinger, lakker, sejl og tovværk, vi er nødsaget til at bruge, for at vedligeholde og bevare skibet, og hvor de originale materialer ikke findes længere, eller de er for forgængelige.

Jeg har overtaget TreVenner i 2018 og håber, at de som møder TreVenner, vil fryde sig over synet af et autentisk fiskeskib bygget på Læsø i 1902, og som stadig er velsejlende og vedligeholdt her 117 år efter.

Michael Stefan Bertelsen. Helsingør d. 2.maj 2019.

Fripladser i Kulturhavn Kronborg

Historisk Havn Helsingør

Friplads til fartøjer i Helsingør historiske museumshavn tildeles efter ansøgning til et udvalg bestående af chefen for Helsingør Havne, direktøren for Museet for Søfart og formanden for Hal 16. Ansøgningsfristen er 1. januar og friplads tildeles for 1 år, hvorefter der skal søges om friplads for fartøjet igen.
 
Formål
Formålet med fripladser i havnen er at formidle den maritime kulturarv ombord og omkring skibene gennem en bred repræsentation af dansk sejlende kulturarv. Skibe, der ønsker friplads, skal derfor opfylde nedenstående krav:
 
1. Fartøjet skal have et unikt formidlingspotentiale, som pryder havnemiljøet, med hensyn til stand og opklaring på dæk.
 
2. Fartøjet skal være oprigget i sæsonen.
 
3. Fartøjet skal opsætte formidlingsfortællinger på fartøjet, og bidrager dagligt til en aktiv levende havn.
 
4. Fartøjet skal tage del i 4-6 årlige maritime arrangementer på havnen med åbent skib og gerne tage aktivt del i begivenheder som Søsætning (april), Øresund på Langs (august) og Jul på havnen (december).
 
5. Skibet skal være sikkerhedsmæssigt i forsvarlig stand med hensyn til forsikring, læns og ladesystem.
 
6. Skibet skal være aktivt og betalende medlem af foreningen Maritimt Værksted Hal16.
 
7. Det tilstræbes, at fartøjerne har oprindeligt udseende med hensyn til materialevalg, er kulturhistorisk interessante fartøjer, at der løbende sker formidling af fartøjet på kajkanten.
 
8. Det tilstræbes endvidere, at det er bevaringsværdige skibe, der er anerkendt af skibsbevaringsfonden og medlemmer af TS (Træskibssammenslutningen) eller DFÆL (Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer).
 
 
Optagelseskriterier
1. Der er tale om et ældre brugsfartøj, ældre lystfartøj eller en materialeægte kopibygning.
2. Fartøjet i sit udtryk fortæller dansk kultur og søfartshistorie.
3. Fartøjsejeren kan dokumentere ejerskab, fartøjet skal være ansvarsforsikret og forsikret mod forlis (hævning), fjernelse af vrag samt forurening.
 
Regler for fartøjer, der tildeles friplads
1: Fartøjet skal anbefales af Koordineringsudvalget for Historisk Havn Helsingør, som ved godkendelse kan anvises plads i havnen. Der er ikke tale om en fast plads, men en ret til en plads. En friplads medfører, at fartøjet er fritaget for at betale for at ligge til kaj i Helsingør Havn på den af havnen anviste plads. En friplads omfatter ikke eventuelle forbrugsafgifter til skibet i form af el, vand eller lign. Dette afregnes særskilt efter forbrug og efter direkte aftale med Havnekontoret.
2: Det er fartøjsejerens ansvar at tilse sit fartøj, når det henligger i eller på havnen, samt at sørge for, at skibet er flydende og sødygtigt og fremstår velholdt og tidssvarende for sin oprindelse. Fartøjet skal være ansvarsforsikret og forsikret mod forlis (hævning).
3: Fartøjsejeren skal holde fartøjet lænset, vel fortøjet og affendret, ligesom eventuel vinterafdækning i perioden 1. november til 31. marts skal være passende fastgjort. Enhver skade, fartøjet forvolder på havneanlæg eller andre skibe, er ejerens ansvar og erstatningspligt.
4: Fartøjsejeren må kun anvende bådpladsen til det fartøj, der har fået tildelt friplads. Fartøjsejeren må hverken overdrage eller udlåne bådpladsen.
5: Fartøjet må ikke anvendes til permanent beboelse, opsætning af reklamer, til handel over kajen eller restaurationsdrift. Undtaget er dog charterskibe.
6: Pladsen tildeles fartøjet, og ved eventuelt ejerskifte skal der på ny ansøges om friplads.
8: Under udførelse af et fartøjs reparation eller vedligeholdelse skal ordensreglerne for havnen overholdes, og havnens område må ikke forurenes. Kaj-arealerne ud for fripladsen skal til enhver tid fremstå sømmelige. Affald mv. kan bortskaffes via renovationsordningen på Havnearealet. Eventuelle tvivlsforhold afklares ved Helsingør Havnekontor, på baggrund af forudgående høring af Historisk Havn Helsingørs koordineringsudvalg.
9: Manglende overholdelse af de nævnte regler medfører, at retten til friplads bortfalder. I tilfælde af grov overtrædelse af de nævnte regler, kan Helsingør Havne bortvise fartøjet fra havnen. I så fald skal fartøjsejeren for egen regning forhale fartøjet.
10: Fartøjet og fartøjets ejer forpligter sig til at deltage aktivt i formidlingsaktiviteter omkring de historiske skibe i havnen i samarbejde med M/S Museet for Søfart og i mindst 1 større kulturformidlende aktivitet årligt.
Ansøgning om friplads
For at opnå friplads, eller optagelse på venteliste, skal følgende være opfyldt:
– Der skal være ledig havneplads på det areal, der er omfattet af fripladsordningen,
– Der skal udfyldes ansøgningen her på siden.
– Koordineringsudvalget for Historisk Havn Helsingør skal kunne anbefale fartøjet efter de af Helsingør Havne udstukne kriterier,
– Fripladsen gælder 1 år, hvorefter der skal søges på ny,
– Fartøjsejeren/lauget skal være medlem af Maritimt Værksted Hal 16,
– Ejeren tilkendegiver, hvordan denne kan og vil bidrage positivt til formidlingen af skibet i samarbejde med M/S Museet for Søfart og Maritimt Værksted Hal16,
– Der underskrives kontrakt med Helsingør Havne for overholdelse af regler for fripladsen og med M/S Museet for Søfart om formidling af fartøjet.
 

Dato start for friplads i Historisk Havn

Click or drag a file to this area to upload.