Program Øresund på langs

NB! Dette er programmet for Øresund på Langs, sommeren 2022, men programmet for 2023 vil i store træk være det samme.
Program for 2023 opdateres her og annonceres, så snart det er klar.

Fredag 12. august 2022
Svanemøllen, København

Samling i Svanemøllehavnen. Gratis havnepladser.

Kjøbenhavnske Træsejlere arrangerer kapsejlads med start kl. 18.00

Efter fredagens kapsejlads mødes vi i Jomsborg (K.A.S. klublokaler, som er åbne fra kl. 19.30) til pølse-og ostebord.

Vi dækker op til sejlerhistorier, fredagshygge og ØPL- opvarmning.

Vi glæder os til at se dig og dine sejlervenner.

 

Lørdag 13. august 2022
Kapsejladsen

09:00: Første start går ud for Tuborg Havn. Banen udmeldes på forhånd via Facebook, mail og VHF. Se starten for de enkelte skibs-/ bådklasser i sejladsbestemmelserne.

13.00- 16.00: Mål ved Snekkersten Havn. Mulighed for at følge kapsejladsen fra kajen.

13.00-16.00: Kronborgs kanoner saluterer ved indsejlingen til Helsingør Havn.

16.00: Alle fartøjer er på plads og fortøjet i Historisk Havn Helsingør. Her er der åbne skibe for publikum, med info-plakater på alle fartøjerne. Der vil løbende over dagen være jollesejlads med gæster i Helsingør Havn.

19.00: Festmiddag, præmieuddeling og musikband.

 

Søndag 14. august 2022
Helsingør

08.00-10.00: Fælles morgenmad i Hal 16

11.00: Første start på uformel kapsejlads til København.

Der sejles fra Historisk Havn i Helsingør baseret på omvendt respitberegning, således at de langsomste både sætter fra kajen først og de hurtigste til sidst.

Målstregen er ud for fiskerihavnen i Svanemøllebugten mellem rød bøje og østmærke umiddelbart vest herfor. Systemet sørger for, at vi alle ankommer nogenlunde samtidigt.

Deltagende både kan eventuelt aftale at bytte gaster, så der er mulighed for at sejle en anden båd på tilbageturen end på udturen.

Vi mødes i museumshavnen 10.45 ud for Heto, hvor de deltagende både får deres afgangstider baseret på respitberegningen.

Første/langsomste afgår fra kajen i museumshavnen kl. 11.00.